I 1800-årene bragte sejlskibe brosten til København som ballast i tomme skibe. Skibe, der havde bragt varer til til Bornholm, Norge, Sverige og Polen og som uden last skulle kunne bære sejl vidste at de kunne sælge brosten til Københavns kommune. Siden da har kørebanebrosten og chaussébrosten været genbrugt mange gange – og det er endda sådan, at slidte brosten anses for at være de bedste. Brostens værdikæde står som et ideal for genbrug, men endnu står den gentagne genbrug af brosten ret alene for alle landskabets andre materialer.