Planteplanen som bestemmer hvilken plante hvor og sammen med hvem er en ambitiøs opgave. Det er også ambitiøst at bruge en artsliste registreret af en biolog i en særligt udvalgt biotop, eller sammensat af en række forskellige registreringer.
Planteplanen er god til gøre anlæg entydig og præcis, hvilket også gør anlægsøkonomien troværdig. Landskabsarkitekten sammenfatter i planteplanen brugernes ønsker samt grundlaget for projektets idé og æstetiske udtryk. Forventningerne til ønsker og udtryk er imidlertid ofte i forhold til projektets færdige størrelse og form. Det kræver viden og erfaring, når art og planternes størrelse og antal placeres præcist på planen ved siden af andre planter eller måske blandet mellem hinanden. Erfarne landskabsarkitekter tager højde for visse variationer og garderer sig mod kendte årsager til mistrivsel og udfald. I den klassiske faseopdelte rådgivning ligger tilsyn og projektopfølgning, samt intentionsbeskrivelse som en erkendelse af at planters udvikling og vækst kræver opfølgning og løbende stillingtagen.
Artslister er gode til at fokusere plantevalget i bestemte retninger, især når jordens næringsforhold og vandforsyningsevne har indgået i registreringen af arter. Artslister er ofte skabt ud fra lokaliteter som opfattes som ideelle, selve arten er registreret, det er sjældent registreret hvilke planter, der stod ved siden af, og heller ikke arternes antal eller %-andel af et fladedække. Urter er ofte gengivet uden angivelse af skyggegivende træer og buske. Biologer og landskabsarkitekter der tager udgangspunkt i artslister sætter som med planteplanen gang i en proces, hvor målet ligger ude i fremtiden. Målet er en habitat, der minder om artistens udgangspunkt, men hvor økologiske nicher, variation i jordbundsforhold og vandforsyning, samt indflydelse fra randeffekter og slid kan ændre arternes etablering og overlevelse, og invasive arter, der er bedre til at udnytte stedets forhold kan komme til at dominere. Erfarne biologer og landskabsarkitekter kan tage højde for visse variationer og øge variation i spiringsforhold med sten, skygge og vand. Reelt er udfaldsrummet meget stort i forhold til artslistens tilsyneladende afklarethed.
En konsekvens af, at det kan være vanskeligt præcist at fjernstyre plantevækst kan man anlægge andre strategier. F.eks. kan man gøre usikkerheden til en designpræmis og spørge: hvis vi tilrettelægger dette areal på denne bestemte måde, hvilke planter vil så formentlig indfinde sig, og hvad kommer det til at betyde for kommende brug samt formmæssige og æstetiske udtryk. Udfaldsrummet er succeskriterie, og det kan blive til meget forskellige udtryk, som det kan være svært at opnå opbakning til, fordi der faktisk er nogen der investerer i et grønt anlæg.