Rekonstruktion af biologisk mangfoldighed

Biologisk mangfoldighed er hyperkomplekst, som Lars Qvortrup formulerer det, med flere muligheder end man umiddelbart kan overskue, og herudover er det usikkert på grund af ens egne villkårlige beskrivelser af verden. Vi skal håndtere et helt sæt af optikker for at håndtere hyperkompleksiteten

Det er en almindelig antagelse af den biologiske mangfoldighed er på retur. Ændringer af landskabet, byvækst og infrastruktur truer den biologiske mangfoldighed. Biodiversitetsrådet peger på at det kræver store sammenhængende områder for at habitater kan opretholde mangfoldighed, og samtidig peger rådet på byen som en presfaktor, byen har ressourcer, og borgerne i byen er parate til at betale for natur. Analyserer man landskabsarkitekturprojekter, der har fokus på biologisk mangfoldighed opdager man mange forskellige strategier for at rekonstruere natur, og den brede tilgang er et tilbud til alle der vil rekonstruere natur. Al rekonstruktion har et stort udfaldsrum, fordi de biologiske modeller ikke tager højde for variationer og omkostningsfyldte rekonstruktioner kan nem skuffe, mens afgrænsede mål er nemmere at opfylde.