De to ord æstetik og landskabsarkitektur er centrale for fagets udøvere. Det er også to ord, som er udfordrende, fordi der lægges så mange betydninger i de to ord. Ian H. Thompson, skriver om ‘the role of theory’ i ‘Research on Landscape Architecture – Methods and methodology’, p40, at nogle af problemerne skyldes landskabsarkitekturs relation til de tre ‘great empires of academia: the natural science, the social science and the arts and humanities’.
Blandt fagets udøvere skjuler en slags våbenhvile ofte nuancer, og forskellige udgangspunkter for at bruge ordene, og i bredere kredse er nuancer og udgangspunkt endnu mere varieret. Brugere og borgere reagerer negativt når god bliver tillægsord til æstetik og landskabsarkitektur. God æstetik er ikke et argument og opfattes som en afvisning af alternative ønsker og forslag.
Æstetik er et overset arbejdsredskab i designprocessen for landskabsarkitekten. Mange dagsordener, økonomi og tekniske krav kan blive firkantede og dominere en samtale. Løsningen ligger ikke i at prioritere én dagsorden frem for andre. Man kan sige, at æstetiske valg kan teste tekniske, biologiske eller økonomiske dagsordener, og i sidste ende gøre det muligt at finde en form, der balancerer teknik, biologi og økonomi, fordi det æstetiske sprog ikke lader sig styre af teknisk viden eller økonomi. Æstetik skaber en form, et billede eller en fortælling, der tilbyder en løsning. Det æstetiske udtryk prioriterer vægtningen mellem viden og krav så projektet forslag til løsning er til at forstå.
Ian H. Thompson, skriver om landskabsarkitekten i ‘Research on Landscape Architecture – Methods and methodology’, p41, at ‘landscape architects are able to bring together and synthesise very different perspectives and forms of knowledge, and equally capable of talking the language of aesthetes, agronomists or archaeologists.
Landskabsarkitektur er den arkitektur, der udøves uden for bygningen. Bygningen, vejen, skoven og byen er en del af landskabet, og det arkitektoniske arbejde udøves i samarbejde mellem bygningsarkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter.
Landskabsarkitektur har en historie, der har et nationalt dansk spor og et internationalt spor, med en række andre nationale og regionale sidespor, og måden at håndtere din egen placering er at kende andres definition og brug af ordet, og de ord der historisk ligger forud eller bliver brugt synonymt, f.eks. havekunst, landscape urbanism, bydesign.